Relevans kan designes

En benzinstander er relevant, hvis du er ved at løbe tør for benzin, men ligegyldig hvis din tank er fuld.

Et toilet er relevant, hvis du har drukket to liter te og gik fra tehuset for tre timer siden. Ligegyldigt så snart du har trukket i snoren.

Men spørgsmålet om hvad der er relevant for os, behøver ikke at være ude af vores kontrol. Relevans kan også designes. Det er vores grundkoncept, og vi kalder det relevansdesign.

Modtagerne skal med det samme opleve et formål med at bruge tid på jeres kommunikation. Ellers gør de det ikke. Derfor skal en situation og en kontekst hurtigt etableres. En ramme for kommunikationen der er så nær på modtagerens eget liv som muligt.

 

Alle mennesker er mennesker

Meget kommunikation er præget af dogmer. Det er for eksempel en udbredt misforståelse, at fagligt indhold skal formidles “tungt” for at være troværdigt.

Men en ingeniør ønsker ikke at læse tunge og teknificerede tekster, blot fordi han er ingeniør. Tværtimod. Alle modtagere, uanset deres rolle, er først og fremmest mennesker. Og der er universelle spilleregler for, hvordan man bedst taler med mennesker.

Vi ser også meget tit “lukkede” kommunikationsprodukter. Uden de modtagervenlige indgange og den nærhed, der er nødvendige for overhovedet at kunne invitere indenfor. De bliver til huse uden døre og vinduer.

Det er i mødet mellem enkelhed og invitation, at rigtig god kommunikation opstår.

 

Skab digital relevans for mennesker

Digitale kommunikationsprodukters success afhænger ikke først og fremmest af deres bagvedliggende funktionalitet.

Langt de fleste digitale produkter — fra simple informations-platforme til komplekse applikationer — er afhængige af menneskelig interaktion. Det er mennesker der skal levere information, og det er mennesker der skal modtage information.

Imellem disse punkter skal data behandles intelligent, men det er designet af brugeroplevelsen, der skaber et exceptionelt digitalt produkt. Et proces faciliteret af et digitalt produkt skal først og fremmest opleves som både logisk og relevant.

SPØRG JER SELV

Hvad er den ønskede effekt af kommunikationen,
og hvad er formålet med at opnå denne effekt?

 

Hvem er mine interessenter, og hvad er deres karakteristika?

 

Hvordan skaber jeg relevans for mine modtagere?